Beslaco's historie
Det startede tilbage i 1977 på Hotel Hvide Hus i Ebeltoft. Her var Danmarks stærke isenkræmmere samlet i forbindelse med et medlemsmøde i det daværende Byg & Bo. Man indså, at behovet for en landsdækkende kæde, der kun beskæftigede sig med salg af beslag og værktøj til den professionelle håndværker, var større end nogensinde. Dermed var idegrundlaget skabt og inden længe blev Beslaco kæden startet under det daværende Danimerco. Kæden talte 19 medlemmer ved start i 1977.
I 1978 deltog alle kædens medlemmer for første gang på isenkrammessen i Køln. På Kølner-messen skulle der bl.a. findes produkter til det planlagte Beslag katalog. I 1979 kunne Beslaco så præsentere det første Beslaco beslagkatalog.
Siden da er der produceret flere udgaver af beslagkataloget og i 2003 præsentere Beslaco 5. udgave af kataloget.
I 1989 startede Beslaco som selvstændigt aktieselskab. Det sker efter fusionen mellem daværende Danimerco og Difa.
I 1992 udgiver Beslaco det første værktøjskatalog. Det blev opdateret i 1999 og på 600 sider med knap 8000 varenumre.
I 1996 udgiver Beslaco den første CD-rom med Beslag og værktøj - som de eneste i branchen.
I 1997 Beslaco udgiver det første sikkerhedskatalog.
I 1998 opretter Beslaco Asco kæden der består af enkeltstående selvstændige værktøjsmagasiner og byggemarkeder. Asco kædens medlemmer deltager i indkøbssamarbejdet på lige fod med medlemmerne i Beslaco kæden.
|